Terapi


Misbrugs terapi / Tilbagefalds terapi


Der arbejdedes med erkendelse og formulering af misbrugsproblematikken, her kommer vi ind på misbruges funktion, her laves der en gennemgang af hvad den ædru/stoffrie ikke kan finde ud af og som umiddelbart bliver lettere, når der sker en indtagelse af stof eller alkohol.

Når man skal have misbrugeren ud af sin stof eller alkohol afhængighed, er det derfor afgørende at man finder ud af hvilken funktion misbruget har haft. Sagt på en anden måde, hvad er det misbrugen kan som den ædru/stoffrie ikke kan finde ud af.


Vi kommer også ind på tilbagefaldsforebyggelse, her arbejdes der mere kognitiv terapeutisk.

Tilgang til misbruget er baseret bl.a. på modellen udarbejdet af Terence T. Gorski som kommer ind på tilbagefaldsforbyggende metoder.

Det primære mål med at arbejde med Gorskis tilbagefaldsforbyggende metoder er, at standse tilbagefald ved at lære at identificere og håndtere egne advarselstegn på tilbagefald og ved at udvikle en plan, som understøtter den fortsatte identifikation og håndtering af advarselstegn.

I misbrugsbehandlingen arbejdes der ud fra den kognitive terapeutiske tilgang og ud fra den dynamiske psykoterapi.

Vi kommer ind på brugerens livshistorie og gennemgår hvad der er svært for brugeren og hvad der er let.


Kognitiv terapi


Også kaldet kognitiv adfærdsterapi – er en form for psykoterapi som oprindelig blev udviklet af amerikanerne Albert Ellis og Aaron Beck, begge arbejdede inden for psykoanalysen.

Tolkningen på kognitiv terapi er, at vores følelser og adfærd i høj grad bestemmes af hvordan vi strukturerer verden ved hjælp af tænkning, antagelser, og evalueringer; hvis man derfor kan identificere destruktive tanke- og handlingsmønstre, kan man ved passende terapi søge at erstatte disse med mere realistiske eller mindre destruktive anskuelse.


Dynamisk psykoterapi


Terapi formen er samtale ud fra et perspektiv, med referencer fra analytisk-, systemisk og eksistentiel terapi, brugeren bliver set som et helt menneske, der er formet og stadig formes af fortid, nutid og fremtiden.

Metoden gør at man bliver mere bevist og kommer i kontakt med følelser og tanker.

Det betyder at der bliver mere klarhed og at bevidstheden giver mulighed for at træffe egne valg.


Eksistentiel terapi


Eksistentiel psykoterapi udspringer af menneskets konfrontation med tilværelsens grundvilkår.


Et individs psykodynamik omfatter forskellige bevidste og ubevidste kræfter, frygtforestillinger, bevæggrunde til tanker, handlinger og følelser. Vores forsvarsmekanismer, som også er en del af vores psykodynamiske kræfter, er med til at afhjælpe det psykologiske konfliktmateriale, som gør os bange, ufri og bundne.


De eksistentielle grundvilkår omhandler: Aleneheden, friheden, meningsløsheden og døden og er dybt forbundet med menneskets liv og væren.


Disse eksistentielle vilkår skal vi forholde os til, leve med og skabe vores valg og mening ud fra. Det kan blandt andet give følelser af angst, opgivelse, vrede som vi skal lære at håndtere ved at tage stilling og ansvar.


Parterapi


Henvender sig til par der har ondt i samlivet.  I parterapi laves en grundig afdækning ud fra parrets individuelle beskrivelser. Der sættes fokus på de problemer parret fremstiller, deres løsningsstrategier og deres motivation for at løse deres samlivsproblemer. Se også samtaleterapi!


Samtaleterapi


Afdækning af brugerens til tider komplekse følelsesmæssige problemer, og hjælpe med at løse de følelsesmæssige problemer. Bearbejdelsen gør at brugeren kommer gladere og mere velfungerende ud på den anden side, det skaber overblik, at finde ind til sagens kerne.

Det gør at brugeren får mulighed for at opdage nye måder at anskue deres vanskeligheder og smertefulde problemer på, og til at hjælpe dem med at tage ansvaret for deres egen liv og livskvalitet.  Således at det bliver muligt at kommer på sporet igen med tilværelse.


Psykoterapi 


Psykolog Hanne Hostrups definitation af psykoterapi fra bogen "Gestalt terapi" er: "Psykoterapi går meget kort fortalt ud på at klienten i et aktivt samarbejde med terapeuten finder ud af at forholde sig til verden (kæreste, venner, familie, samfund, naturen ect.) på en realistisk måde, dvs. i overensstemmelse med sine ressourcer og begrænsninger. Målet med psykoterapi er altså ikke at finde lykken, helbrede eller noget spirituelt, men at finde klarhed og kompentence tll at leve livet på godt og ondt".